Q-Interline A/S offentliggør intention om at styrke selskabets kapitalgrundlag gennem en rettet emission
13.10.2026 17:24:16 CEST | Q-Interline A/S | Intern viden
Selskabsmeddelelse nr. 56, Tølløse, den 13. oktober 2026
Meddelelsen indeholder intern viden.
Bestyrelsen i Q-Interline A/S (”Q-Interline”) har i dag truffet beslutning om at søge at styrke kapitalgrundlaget i selskabet gennem en rettet emission. Formålet er at afhjælpe kapitaltabssituationen omtalt i selskabsmeddelelse nr. 54 af 18. august 2026, og provenuet påtænkes anvendt til at realisere selskabets nye vækststrategi og nå delmålet om positivt cash flow i 2027, samt at nedbringe selskabets gæld.
Den rettede emission:
Bestyrelsen har et mål om at rejse op til ca. DKK 14,5 mio. i bruttoprovenu gennem en rettet emission, der vil være uden fortegningsret for eksisterende aktionærer og blive foretaget af bestyrelsen efter bemyndigelsen i pkt. 5.1.2 i vedtægterne. De nye aktier vil blive udbudt til den gennemsnitlige markedskurs for de sidste 10 handelsdage.
Aktier, der udstedes i forbindelse med emissionen, vil oppebære de samme rettigheder som eksisterende aktier efter selskabets vedtægter og forventes at blive optaget til handel i den eksisterende ISIN-kode DK0061677135 på Nasdaq First North Growth Market.
Den rettede emission vil blive gennemført uden fortegningsret for eksisterende aktionærer og i overensstemmelse med gældende undtagelser for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt.
Den rettede emission forventes at blive gennemført i løbet af få dage, dog således at registrering af kapitalforhøjelsen og optagelse til handel af nye aktier først sker på et senere tidspunkt.
Q-Interline vil orientere markedet om resultatet af den rettede emission, når denne er gennemført.
Selskabet (Nasdaq First North Growth Market Denmark: QINTER) er forpligtet til at offentliggøre den ovenstående information i henhold til artikel 17 i EU’s markedsmisbrugsforordning (MAR).
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S
Stengårdsvej 7
DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com
Selskabsmeddelelser, finansielle rapporter mv.: http://www.q-interline.com/investor
Kontakter:
Maja Vonsild Jørgensen
CEO / adm. direktør
Tlf. (+45) 40 17 70 46
E-mail: [email protected]
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
E-mail: [email protected]
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: [email protected]
www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 53 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 29 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.